DIF-turneringen 2010-11 6. runde lørdag den 5. februar 2011:

(dagens skyderesultater kunne desværre ikke vises på nettet pga. tekniske problemer)

Vores skytter sikrede sig i 6. runde mindst bronzemedaljer i Elitedivisionen på 10m luftriffel.
 
I Helsingør mødtes HSF, DSB/ASF 2, BPI 1 og BPI 2. HSF vandt den 1. kamp over BPI 1 med 2-1. Rikke skød 589 og tabte til Rene Kristiansen som skød 590, Andreas skød 578 og vandt over Alex Møberg som skød 574 og Kathrine skød også 578 og vandt over Kenneth Hansen som skød 561.
 
I den anden kamp vandt HSF over BPI med 3-0. Rikke 585 over Jesper Kring 582, Andreas 584 over Sune Bjerg 572 og Sune 582 uden modstander, da BPI 2 kun stillede med 2 skytter.

De andre kampe, som blev skudt i Bredstrup Pjedsted, artede sig sådan, at Helsingørskytterne nu er sikre på mindst bronze, idet DSB/ASF 1 fra Århus besejrede ÅRK, ligeledes fra Århus.

DSB/ASF 1 fører herefter elitedivisionen med 7 point for 7 kampe (der gives 1 point pr. vunden kamp), ÅRK og Helsingør deler 2. pladsen med hver 6 point, og netop disse 2 hold møder hinanden i sidste runde, som skydes hos Trehøje Skytteforening i Vildbjerg ved Herning lørdag den 19. marts. Kampen mellem ÅRK og HSF begynder kl. 13 og kan følges på nettet via dette link http://www.trehojeskf.dk/LiveSkydning/hold_1.htm

De eferfølgende hold, Særslev fra Fyn og BPI 2, har hver 4 point og kan således ikke nå Helsingørskytterne, da der kun mangler 1 omgang.

Se alle skytters resultater fra 6. rundes kampe og den samlede stilling efter 6. runde via dette link:

http://www.riffelskydning.skytteunion.dk/Turnering/10%20meter/~/media/dskyu3/Turnering/10m/2010-2011/6%20runde%20DIF%20turnering%202010%202%20udgave.ashx

PS: Som den eneste klub havde HSF tre skytter med blandt de ti bedste i 6. runde - godt gået!

Tidligere resultater fra DIF-turneringen på 10m luftriffel 2010-11 sendt på web-tv fra Helsingør:

6. november 2010 kl. 11 DSB/ASF2-Trehøje:

Det blev en meget tæt kamp med en sejr til hvert hold, idet Diana Henriksen Trehøje vandt med 576 over Bettina Jakobsen DSAB/ASF 573, og Kim Christensen DSB/ASF vandt med 577 over Michael Christensen Trehøje 571. Så det var den uafgjorte kamp mellem Morten Flecks DSB/ASF og Alexander Helleskov Trehøje, som begge skød 580, der blev afgørende. Begge skytter havde 36 krydstiere, så kampen blev afgjort på bedste sidste serie, og her havde  Alexander 100 mod Mortens 95, så det hele endte dermed i en 2-1 sejr til Trehøje - se skiverne her

6. november 2010 kl. 15 Helsingør-Trehøje:

Dagens anden kamp endte med en 2-1 sejr til Helsingør. Trehøjes point blev hentet af Alexander Helleskov med 581 mod Rikke K. Jensens 564 (dagens nok største overraskelse!). Helsingør fik sejre ved Andreas Liebmann 582 mod Michael Christensen 569 og Sune Johansson 581 mod Diana Henriksen 579 - se skiverne her